Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til:
Hanstholm-Hamborg oversigt Radar- og radiostationer Hjardemål hovedstillingen Overordnet indhold
27.13.00 Varslingsradar "Mammut"-radar (See Elefant radar under konstruktion)
Støttepunktet beskrives i German Seacoast Defenses, European Theater Bilag 7 (kortets kant): Støttepunkt. 600 meter (i pilens retning). 3-2,0 cm kanoner og maskingeværer/kanoner.

Som det fremgår af vedstående dateringer, blev "Mammut"-radaren sat i drift i slutningen af 1942 eller i beyndelsen af 1943.
Før det var på Hjertebjerg opstillet en radar af typen Freya. (Se nedenstående foto.)
Dens allerførste opstilling i april til juni 1940 var dog ved Hanstholm Fyr (se nedenstående foto).
Clemens Brunsgaard skriver i 'Krigsdagbog' (s. 24)
2. maj 1940: Ved Fyret holder en pejlestation, indrettet i en stor Bil. Den pejler uafbrudt de tyske Flyvere, der er i Luften, og den skal kunne række helt op til Narvik. Den samme Station generer for Resten daglig vor Modtagning af Pressetelegrammer paa Redaktionen.
Kort tid efter blev den flyttet til en plads yderst på skrænten nord for Hamborg.
I marinens krigsdagbog optræder forskellige benævnelser for Freya-radaren: "Freia", "Hauptflugwache Hanstholm", "Hauptflugwache der Luftwaffe", "Gerät der Luftwaffe", "Schwerer Flugmeldezug Hansted" eller blot "Schwerer Flugmeldezug".
Freya-radaren skulle primært melde til luftmeldecentralen i Aalborg. Derfor var flyvarslingerne til Hanstholm oftest afgivet fra Aalborg Lufthavn, eller derfra via Luftwaffes Søflyveplads i Thisted.
Iflg. Hoffmann: Ln - Die Geschichte ... s. 68 er det før 16. april 1940 noteret, at 'Ved Hansted i Vigsø Bugt og i Skagen bliver snart opstillet Freya-Geräte, som modtager deres indsatsbefalinger fra den lokale 6./Lg.-Nachr.-Rgt. 8, og melder over telefonnettet umiddelbart til Kompanieflugmeldezentrale i Aalborg.' Om Skagen-radaren blev der givet ordre om opstilling den 16. april 1940, og den var klar 27. april 1940, hvilket formentlig har været tilsvarende i Hanstholm.
Carsten Pedersen anfører i sin bog ‘Luftkrig ….’ Bind I side 83, at "Omkring den 20. april 1940 blev der opstillet et radarapparat af typen Freya ved Vigsø", og at denne station var med i de første forsøg med tyske natjagere.
I et notat af 29. marts 1942 er anført om radar, som kunne anvendes af marinen:
Flugmeldegerät (Freya-Gerät), Luftwaffe. Hersteller-Firma: Gema, Lafetten-Nr. 15. Einsatzdatum: April 1940
Stromversorgung: Ortsnetz-Anschluß 380 V Drehstrom, 2 Notstrom-Agregate 380 V Drehstrom Fabrikat Still.
Nachträglich eingebaute Verbesserung: A.N. Zusatz.

21. juli 1940 er første gang i Marinens Krigsdagbog noteret en melding fra "Freia".
18. december 1940 er der overdragelsesforhandlinger vedr. "Baracken, Peilstelle Hamborg", og barak-byggeriet her (reg. nr. 61, 62 og 63), som er vist på nedenstående fotos, er påbegyndt umuddelbart derefter.
Freya-radaren er trukket ud før 07. august 1942, da der i et notat på denne dato er anført: I Hanstedområdet har Luftwaffe for tiden ingen radaranlæg.
16. oktober 1942 er der overdragelsesforretning på "Mammut"-bunkeren, og vagtbarakken overdrages 16. november 1942.
Selve idriftssættelsen af "Mammut"-anlægget må derfor være sket i slutningen af 1942 eller lige i begyndelsen af 1943.
20. marts 1943 foreligger til Truppendienststelle L 24 606. L.G.P.A. Hamburg 1 en skrivelse, der fremfører disse fejl og mangler ved bunkeren:
a.) Dækket i bunkeren er to steder revnet, så vandet løber ind i bunkeren.
I det rum, hvor nødstrømsaggregatet står, må der etableres en udluftning, da aggregatet ved vedvarende drift ingen luftudsugning har, så maskinen allerede efter 2 timer bliver glødende.
Yderligere er et trægulv i melderummet nødvendigt, da der under meldinger opstår for megen støj fra stengulvet.
b.) I bunkerens indgang er der en nische, hvori der let kunne indbygges en reol. Som det er nu må frakker, våben og stålhjælme tages med ind i melderummet, hvilket ikke ser så godt ud. Det vil derfor være en fordel, hvis der var en reol til rådighed for disse ting.

Mammut-radaren på Hjertebjerg indgik i Luftwaffe-enheden 3./Ln. Rgt. 222 og var sammen med Wassermann-radarne i Vorupør og på Korsø Bakke i Hjardemål underlagt hovedstillingen "Harbicht" i Hjardemål.
Mammut-radaren blev ved krigens slutning betragtet som forældet og var her i Hanstholm muligvis ikke i drift. Den var i maj 1945 dog bemandet med 1 underofficer og 8 menige.
Under opstilling var i stedet SeeElefant/Russel-anlægget.
Den 16. december 1946 meddeler Kyst- og Radarkommissionen til Krigsministeriet, at antennemasterne kan væltes.
Så nedtagningen er sandsynligvis sket i foråret 1947.
Reg nr: Bygningstype: Anvendt som: Noter til reg:
27.13.01 L 411 Scheinw. Std.  
27.13.02 58c MG-stilling  
27.13.03 L 410 Gesch.-Std. f. 3,7cm Flak. zgbf.  
27.13.04 L 409A Gesch.-Std. f. 3,7cm Flak Der har ikke kunnet foretages opmålinger af ydre mål på de fire L 409A, da alle bygninger i stillingen er tildækkede.
Betonmængden på 635 m3 indikerer imidlertid, at muren mod fjendesiden er 3 m tyk.
27.13.05 L 409A Gesch.-Std. f. 3,7cm Flak  
27.13.06 L 413 Muni-U. Std.  
27.13.07 See Elefant Fundament for SEE ELEFANT antenne (Radar) Ikke opført i Baufortschritsplan. Var ved krigens slutning ikke færdig-opstillet.
a-h er ankerblokke til antennemasterne.
Antennen ikke færdigmonteret og anlægget ikke sat i drift ved krigens slutning.
27.13.08 L 412 Battr. Bef. Stand  
27.13.09 L 485 (Mammut) MAMMUT (Radar) Ikke påført i Baufortschrittsplan.
Antenne: FuMo 51 Mammut.10 x 30 meter på fire gittermaster.
Bestod af 16 Freya-antenner. Den øverste dobbeltrække var sendeantenne og den nederste modtageantenne.
Målte kun sideretning og afstand - ikke højde.
Var (muligvis) monteret med to antennesystemer - ryg mod ryg.
27.13.10 622 D. Gr. U. Std.  
27.13.11 622 D. Gr. U. Std. I-Brunnen Ikke fundet med sikkerhed.
Er vist som sanitetsbunker på kortskitsen "Verteidigungs-Bereich-Hansted" tysk udgave (se nedenfor). I BFP anført men brønd i bunkeren (I-Brunnen).
En brønd (27.13.11a) er tydeligt angivet på kortskitsen "Verteidigungs-Bereich-Hansted" tysk udgave at ligge lige øst for bunkeren.
27.13.12 58c MG-stilling  
27.13.13 L 409A Gesch.-Std. f. 3,7cm Flak  
27.13.14 L 410 Gesch.-Std. f. 3,7cm Flak  
27.13.15 L 409A Gesch.-Std. f. 3,7cm Flak  
27.13.16 58c MG-stilling  
27.13.17 L 413 Muni- U. Std.  
27.13.18 58c MG-stilling  
27.13.19 L 411 Scheinw. Std. Det virker påfaldende, at overdragelsen af denne ene bunker har fundet sted 10.12.43, når stillingen ellers er overdraget ad to omgange 20.12.43 og 24.02.44.
På kortskitsen "Verteidigungs-Bereich-Hansted" tysk udgave er vist signatur for et skydevåben på bunkeren, så overdragelsen kan være fremskyndet for at få dette våben skudklar.
27.13.20-21 58c MG-stilling  
27.13.22 58c MG-stilling Ikke fundet.
27.13.23
Standplads for mortérer Stor fordybning i terrænet.
På foto (se nedenfor) ses en stor (betonstøbt?) firkantet plads med tilgang af løbegrav. Oprindelig måske anlagt som branddam.
Er vist på kortskitsen "Verteidigungs-Bereich-Hansted" tysk udgave (se nedenfor) med signatur for 3 mortérer. Det kunne indikere, at 3 mortére har været opstillet frit på pladsen!
27.13.24
Brønd Ikke fundet.
Er på kortskitsen "Verteidigungs-Bereich-Hansted" tysk udgave vist som fritliggende brønd.
27.13.25
Løbegrave og skyttestillinger  
27.13.31 B-Stelle B-Stelle (Beob. Stelle)

Baufortschrittsplan angiver B-Stelle bygget for hæren i "Stp. Mammut".
Registreret som bygningen oven på Mammut-bunkeren.
I området på Hjertebjergs sydskråning er på kortskitserne "Verteidigungs-Bereich-Hansted" både dansk og tysk udgave noteret "Sperrfeuer Mammut", hvilket kan indikere, at der har været en forberedt skydning med dette kodenavn. Observationsstadet indgår i planerne for skydninger mod dette område.

27.13.61
Garage 218 m2 bygning. Fjernet.
27.13.62
Barak

355 m2 bygning. Fjernet.
De oprindelige tegninger viser en barak på 20 x 10 m (200 m2). Men allerede 10/4 - 40 er det rettet med en forlængelse på 9,3 m mod øst og 6,15 m mod vest samt en vinkel 6,3 m bred og 14,45 m mod sydvest. Vinklen på 91 m2 bliver senere fjernet. (Se tegning nedenfor.)

27.13.63
Barak 58 m2 bygning.
27.13.64
Barak  
27.13.65   Luftschutzbunker/vagtbygning? Lille bygning tildækket med ca. 60 cm jord i hele sin længde og loftspladen er 20 cm tyk. Indvendig højde er 195 cm.
Ved den gule afmærkning (se tegning nedenfor) har der været monteret en trædør på karm.
Beliggenheden ved indkørslen til Hjertebjerg-stillingen kunne indikere, at bygningen har været tilknyttet en portvagt og været et beskyttelsesrum for denne.

På væggen ved x-markering er med kridt skrevet llll llll med overstregning. Det kan indikere, at noget i bygningen har skullet tælles.
Skitse der viser pigtrådsspærringerne og minefelterne omkring stillingen

Foto taget mod nordøst oppe fra See Elefant masten.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm JL 0104)

Foto taget mod sydvest oppe fra See Elefant masten.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm JL 0105)

Ankerblok (07d) til SeeElephant-mastens wirer.
(Foto: Jørgen Lumbye 05/2008)
   


Østlige indgang af lille bygning (65).
(foto: Jørgen Lumbye 06/2008)

Et kig ud ad den vestlige, tildækkede indgang (65).
(foto: Jørgen Lumbye 06/2008)

Rummet i lille bygning (65).
(foto: Jørgen Lumbye 06/2008)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Freya radar opstillet ved Hanstholm Fyr fra april 1940 og et par måneder frem.
Blev derefter flyttet til Hamborg og Hjertebjerg Høj.
(0273 JL)

Det første anlæg på Hjertebjerg var denne Freya radar, som her ses under
sløring opbygget som et skur.
(Foto udlånt af Carsten Petersen)

Mammut-radaren og masterne til See-Elefant-radaren som de sås på afstand fra Fyrvej mod nordøst i 1945.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 0049)


See Elefant og Mammut i “ROBBE”-stillingen på Røm
ø, hvor antennerammen var monteret på masterne.(JL 0328)


Anlæggene i Hanstholm set fra vest.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1074)

Anlæggene set fra nord. I forgrunden masterne til See-Elefant og antennerammerne liggende på jorden. Bagved Mammut-radaren set fra siden.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1075)

Bag Mammut-antennen ses et trekantet træstativ og et lille gittertårn. Disse installationer ses på billedet nedenfor med forklaring.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1421)

På Hjertebjerg Høj lige øst for Mammut-radaren var fra gammel tid opstillet en båke (sømærke) i form af et tre-benet stativ i træ.
I en tysk militær instruktionsbog om sømærker står "die 4,5 m hohe, dreiseitig pyramidenförmige, schwarze Hjertebjärg-Bake".
Ved siden af er opstllet to gittermaster. De er opsat efter besættelsden af Geodædisk Institut og brugt til opmålinger ifm. sammenknytning af det norske og danske punktsystem. Tårnene har sandsynligvis kun stået der, mens disse opmålinger fandt sted. (Kilde KMS)
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1076)


Mammut-radaren set fra nordvest.

(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1420)


Indkørslen til radarstillingen med skilderhus, bom og vejspærring. Bag skilderhuset ses radarantennerne, og i venstre side af fotoet ses de ovenfor viste installationer.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1425)

Mineskilt med tekst på tysk, dansk og russisk.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1422)

Mammut-radaren. Fra 'tårnet' i venstre side føres kabler op til antennerne. Det større tårn i højre side er et infanteri-observationstårn
(31) sammenbygget med Mammuth-bunkeren L 485 (09) og med adgang derfra. Observations-spaterne er lukkede med træplader.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 1072)

Støbning af fundament (61) efteråret 1940.
(MuseumsCenter Hanstholm 4089)

Østgavlen af barak (62).
(MuseumsCenter Hanstholm 3996)

Den store barak (62) til venstre. Bygningen med den hvide gavl og to vinduer er reg. nr. 63.
(MuseumsCenter Hanstholm 3995)

Barak (62). Fotoet er fra efteråret 1940. På det tidspunkt var der på barakken en vinkelbygning, som senere blev fjernet.
(MuseumsCenter Hanstholm 4088)
På fotoet til højre - fotograferet mod vest i 1945 - ses i venstre side toiletbygning, midt i mandskabsbarak (62), og i baggrunden de civile huse Hamborgvej 22 og 30. (MCH 0315)

Tegning til den på ovenstående fotos viste barak (62) (Landsarkivet i Viborg, B2-6428)

Fotoet over Hamborg er taget mod nordøst. Foruden barakkerne tilknyttet radarstillingen på Hjertebjerg (61-64) var der i Hamborg opstillet et stort antal barakker.
Nord for vejen op til Hjertebjerg var der et militær lejrkompleks. Der er dog lidt usikkerhed om de to barakker markeret 'militærlejr/arbejderlejr'. På begge sider af Kællingdal var der store arbejderlejre. Det er ikke fastslået, om lejren på østsiden af Kællingdal var under opbygning eller var nedtaget på dette tidspunkt, da kun fundamenterne til barakkerne ses.
(Foto: MuseumsCenter Hanstholm 0440

De to nordlige barakker i den østlige del af arbejderlejren, som på luftfotoet ovenover er nedtaget. (MCH 5151)

Fra Stockholmsrapporten er hentet dette notat.
Anlægget "Ca. 500 m sydøst for ovennævnte Station" er sandsynligvis det på dette tidspunkt opstillede RV-anlæg.
 
En Stockholmrapport dateret 5. september 1944 indberetter følgende:
Udenfor Fæstningsværkerne, ca 2oo m Ø.f. disse, ligger hvad
Tyskerne betegner som en "Fjernsynsstation i Mammut-Bunker. Denne
saakaldte Fjernsynsstation er hele Tiden blevet omgivet med den
allerstørste Hemmelighedsfuldhed og er bogstevelig talt umulig at
komme ind i. Antenneværket bestaar af et svært Gitterværk, ca. 7 m
højt og 11 m bredt, hvilende paa Sokler. Ø.f. Antennenettet ligger
Mammutbunkeren. Den er bygget for Regning "Sonderstab der Luftwaffe",
hvorimod alle andre Radioanlæg i Hansted - Pejlestationer o.s.v. -
er bygget for Marinen.
At komme ind i Bunkeren er som nævnt faktisk umuligt. Derimod
fortæller en dansk Ingeniør, hvis Firma har bygget denne Bunker, at
alt Støbearbejdet o.lign., som Danskerne skulde udføre, blev gjort
færdigt, og danske Arbejdere fjernet, inden tyske Specialarbejdere
under stor Hemmelighedsfuldhed tog fat paa at montere de tekniske
Apparater. Den paagældende Ingeniør har een eneste Gang været inde i
denne Bunker, efter at den var monteret, idet der en Aften skete et
Uheld, som bevirkede, at Ingeniøren hurtigt og i Tyskernes Interesse
maatte telefonere. Man saa imidlertid kun et eneste Rum, et stort
Rum, hvor der langs de tre Vægge i ca. 1 m Højde var anbragt
"Borde af Glas", inddelt i en Mængde Felter. Det paastaas, at naar
Fjernsynsstationen arbejder, kan man paa disse Glasplader eller
Glasfelter følge alt, hvad der bevæger sig baade under Vandet, paa
Vandet og i Luften udfor Kysten det paagældende Sted. Skibe og
Flyvemaskiner aftegner sig paa Glasfelterne som smaa lysende Streger.
 
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye