Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til:
Pejlestationer Radiopejlevogne Marineradar Forside
Observationssystemer - 'Skydemetoder'
Nedenfor er indskrevet breve, der diskuterer observationssystemerne ('Skydemetoderne') L.B.- og Z.B.-skydning ved de tunge sømålsbatterier i Hanstholm.
L.B.-skydning (Lang Basis skydning) er en skydemetode med mindst 2 observatører, der indberetter hver deres observations-nordretning, hvorefter ildlederen foretager en krydspejling af retningerne.
Med kun 1 observatør kaldes metoden Einstandverfahren.
Z.B.-skydning (Ziel Beobactung) er en skydemetode, hvor observatørerne leder skydningen fra fly.
07/11/1941

Fra Marinebefehlshaber Dänemark til Marinestation Nordsøen, Wilhelmshafen.
Til orientering for: Kommandant im Afsnit danske Vestkyst, Esbjerg og Kommandøren for M.A.A. 118, Hansted.

Vedr.: Skydemetoder.
På grundlag af gennemførte skydeøvelser under forbitrækkende regnbyger ved Batteri Hanstholm II, og de erfaringer, der er gjort af batterier ved Kanalkysten ved beskydning af fjendtlige fartøjer (gennemført af Marko Pas de Calais, Kapitän zur See Steinbach i Batteri Siegfried under overværelse af Marinebefehlshaber Dänemark [= mig selv], må det erkendes, at de mest anvendte skydemetoder ved det tunge kystartilleri, L.B. skydning og skydning med Au-Au-apparat, kun anvendes i begrænset omfang, da de ikke er tilstrækkelige under ugunstig sigtbarhed og røgslør, som fjenden hele tiden benytter i rigt mål.
Det forekommer derfor efter vores [Mar. Bef. Dän.] mening rigtigst, at skydning efter Ortung og Z.B.-skydning skal foretrækkes og udvikles, da de har større anvendelighed end basis-skydning.
Mewis

26/11/1941

Fra Marinebefehlshaber Dänemark til Kommandant i Afsnit danske vestkyst og M.A.A. 508.
Artillerikommandør Pas de Calais skriver den 15.11.41 til Marinebefehlshaber Dänemark:
På spørgsmål til de for tiden anvendte skydemetoder kan jeg kort bemærke følgende:
1) Den egentlige standard-metode ved kystartilleriet, L.B. skydning, vil efter min opfattelse kun i ganske sjældne tilfælde komme i anvendelse, da fjende naturligvis vil undgå at komme inden for rækkevidden af tunge kystbatterier om dagen.
Hvis der desuden optræder talrige fjendtlige enheder, hvilken må anses for det normale, må man som regel regne med muligheden af forskellige vinkler fra Leit- og Peilstand, hvilket allerede adskillige gange har vist sig her. Om natten giver en L.B. skydning efter alle vore erfaringer ikke udsigt til resultater.
I mangel af en tilstrækkelig god erstatning må L.B.-metoden foreløbig bibeholdes, men kommer som sagt kun i anvendelse i undtagelsestilfælde.
2) Én-stands-metoden [Einstandverfahren]: Udrustning af samtlige tunge batterier med meget gode og brugbare R.U.Em-Geräten giver mulighen for til enhver tid at gå tilbage til én-stands-metoden, hvorved der overhovedet ikke forekommer muligheder for forvekslinger. Ønskværdig er her selvfølgelig en Z.H.B., hvorved der på de forventede meget store afstande og de dermed forbundne observationsproblemer vil være en noget mere sikker bedømmelse af afstanden.
Til natskydninger må et moderne, langtrækkende L.G.-batteri [lys-granat-batteri] stå til rådighed.
3) Z.B.-skydning: Z.B.-skydning har i den form, det er indøvet i fredstid, vist sig at være aldeles fin. Under den forudsætning, at man har luftherredømmet, og at målobservatøren og ildlederen kan kommunikere uden problemer, kan der påregnes gode resultater selv på meget store afstande.
4) Dete-Gerät-skydning: Den mest anvendelige metode er for tiden Dete-Gerät-skydning. Den har foreløbig, for så vidt angår sømålsskydning, karakter af en planskydning med forholdsvis nøjagtigt grundlag og giver under aller omstændigheder mulighed for om natten og i usigtbart vejr med udsigt til et resultat at beskyde fjendtlige fartøjer på lang afstand. For en u-observeret skydning er nøjagtigheden i siden dog ikke tilstrækkelig. Endnu mangler også muligheden for at følge målet kontinuerlig, hvilket er nødvendigt for løbende at bestemme fjendens kurs, hastighed og afstand. Opfyldes disse forbehold kan efter min opfattelse både L.B.- og Z.B.-skydninger fuldstændig bortfalde. Det betyder, at Peilstände og Funkpeilstände også kan bortfalde, mens en luftobservatør som Z.H.B. eller Z.B. selvfølgelig stadig er nødvendig.
5) Hvad angår det overalt forekommende problem, at få tilstrækkelige måldata, tillader jeg mig venligst at pege på muligheden for virkelighedstro måle-øvelser med L.B.-Geräten, med anlæg for én-stands-metoden og på muligheden for ”Skydninger uden mål” (Gesch.Sch.V.R., Teil II).
Fremsendt med ønske om, at det tages til efterretning.Sendt for at tages til efterretning fra K.i.A. West B.Nr. G 3576 I v. 5. december 1941 til M.A.A. 118.
Sendt efter at være taget til efterretning fra M.A.A. 118 til K.i.A. West.

30/11/1941 I Marinens Krigsdagbog er noteret om 'Fremgangsmåder ved skydning med tungt kystartilleri'.
Hanstholm II indgår i udviklingen af skydeteknikker.
I en skrivelse til Stat. N. er meddelt, at udbyttet af de ved Batterie Hanstholm II gennemførte skydeøvelser viser, at de benyttede fremgangsmåder ved skydning med tungt kystartilleri - L.B. skydning og skydning med Au-Au-Gerät - kun har begrænset anvendelse, da de ved ugunstige sigtbarhedsforhold og røgslør, hvilket fjenden gør rigeligt brug af, ikke kan anvendes. Skydning efter Ortung og Z.B.- skydning skal prioriteres op og foretrækkes, da disse skydninger pga. der større mulige anvendelighed i forhold til Basis-skydninger (L.B.) har et fortrin, og de skal derefter i første række videreudvikles.
Til denne videreudvikling er det nødvendigt så snart som muligt (april 42) at gennemføre en Ortungs- og Z.B. skydeøvelse med Batterie Hanstholm II. Batteriet må derfor hurtigst muligt udrustes med de nødvendige apparater (Ortungsgerät, Z.B.-Flugzeug).
08/12/1941
Fra Oberkommando der Kriegsmarine er noteret
Aufschlagauswertegerät kan normalt bruges med en bestrygningsvinkel på 180o og en baselængde på 20 km. Det kan dog bruges nøjagtigt på samme måde ved at fordoble skalaen også ved større basislængder. Til dette er følgende foranstaltninger nødvendige:
a) Enten at klæbe papirstrimler over skalaerne på hektometerinddelingen på basislinealen, afstandslinealen og afstands-aflæseren til forbedring og markere dobbelt skala på papirstrimlerne,
b) eller, hvilket er meget lettere, at indstille kun halvdelen af basislængden, når man aflæser basislinealerne. Det samme gælder indstillingen af skudafstand på afstandslinealen. I dette tilfælde skal det dog bemærkes, at e-forbedringsværdien skal fordobles. Betjeningsteknisk ses der ikke vanskeligheder herved, da halveringen af skydeafstanden på den ene side og fordoblingen af afstands-forbedringen på den anden side udføres separat af en operatør hver sin operatør.
Au-Au begrænsninger
har den virkning, at jo mindre skydeafstanden er - jo større er den sektor, hvor opslagene ikke længere kan måles. Det hænger sammen med basis. Når basis bliver større end skudafstanden, er en måling ikke længere mulig, og så kan Lb.Kl. Gerät heller ikke anvendes. Det er derfor batterikommandørens pligt rettidig at foretage ændring af basis. Hvis dette af forskellige grunde ikke er muligt at gennemføre, kan en halvering af skalaen hjælpe. Ellers proceduren som nævnt ovenfor.
26/12/1941 Marbef. Dän. sender til K.i.A. vedr. rækkevidden af Batt. Hanstholm II, at OKM AWA D III meddeler, at der som en nylevering tildeles Batt. Hanstholm II et LB Kleingerät. Levering primo januar 1942.
Da Ob.d.L. ikke med sikerhed kan stille et Z.B.-fly, bliver spørgsmålet om, hvorvidt natskydninger på store afstande overhovedet kan gennemføres, atter fulgt op herfra. Nærmere følger på et tidspunkt.
27/12/1941 K.i.A. dän. Westk. sender en fjernskrivermeddelelse til MAA 118.
Afgiv stillingtagen til OKM Awa C III 7689/41 Gkdos v. 8.12.41 hertil. (Foreligger ikke i mit arkiv.)
LB-Gerät lovet til janaur 42.
Spørgsmålet om rækkevidden ved natteskydninger bliver herfra kontrolleret med Marbef.Dän.
Det at stille et Z.B.-fly spørgens der igen til.
30/12/1941 M.A.A. 118 svarer Kommandant im Abschnitt dänische Westküste som stillingtagen til OKM Awa C III 7689/41 Gkdos v. 8.12.41:
til 1: Med Au-Au-Gerät er der imellemtiden gennemført øvelser efter 1b og er gennemprøvet. Ved den omtalte skydeøvelse var batteriet kun i kort tid før i besiddelse af et Au-Au-Gerät, hvorfor den anviste mulighed for at øge basis ikke var bekendt.
til 2: Der kunne ikke skydes på den derefter befalede kurs, da skiven for Peilstand Grønbakke konstant blev dækket af regnbyger.
Efter at skiven var sejlet væk og skulle tilbage igen, fik slæbebåden angivet en kurs, der ca. førte mod Peilstand Grönbakke. Det er muligt, at det gjorde det vanskeligere for pejlestations-officeren at opfange målet, da han derved så det i en meget spids vinkel.
Efter hans melding skjulte slæbebåden dog ikke skiven.
Observationsafstanden ved Pejlestation Grønbakke på 22,3 km ved en målhøjde på 6 m forekommer for ringe, da batteriets rækkevidde er 50 km.
04/02/1942

Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküstet til Marinebefehlshaber Dänemark, K o p e n h a g e n.
Til efterretning for: Artillerie - Inspektion, Marineartillerieabteilung 118.
Vedr.: Observationsrækkevidden og rækkevidden af batteri Hanstholm II.
2 bilag (Mangler i kilderne.)
På opfordring er nedenfor fremført de overvejelser, der er fremkommet ud fra exersermæssige øvelser inden for batteriets rammer og fra dets skydeøvelser i september 1941 sammenholdt med lignende erfaringer ved Kanalkysten.
Batteriets pejlestationerne er med deres hidtidige observationsafstand vist på tegning (bilag 1). Af den skematiske fremstilling ses, at observationsafstanden for samtlige standpladser i sammenligning med kanonernes rækkevidde er alt for lille, og foruden det, at lige i hovedskudretningen (3150 - 250) opstår en død vinkel for langbasismetoden. Disse mangler har tydeligt gjort sig gældende ved kaliberskydningen den 12.9.41, hvor der var stillet opgaven at benytte den særligt lavtliggende Pejlestation II.
Pejlestationernes forholdsvis ringe sigteafstand er åbenbart taget i betragtning ved anlæggelse af batteriet, fordi der blev regnet med anvendelse af ZB-metoden ved store afstande. Krigssituationen har hidtil vist, at det må forudses, at der i praksis ikke kan regnes med anvendelse af ZB-metoden for dette batteri, da Luftwaffe ikke er i nærheden og derfor ikke konstant kan stille med ZB-fly (med jagerbeskyttelse). Heller ikke ved Kanalkysten kan der satses på ZB-skydning trods vores egen luftoverlegenhed.
Skydning med radar har indtil nu vist sig tvivlsom. Det forhåndenværende EM II - Gerät er forældet og har, hvad målinger i praksis har vist, ikke en tilstrækkelig rækkevidde. De nyeste erfaringer fra Kanalkysten har vist, at fjenden kan forstyrre målingerne så kraftigt, at det er umuligt at opbygge skuddata.
Der er derfor nødvendigt, at øge batteriets muligheder ved skydning ved at hæve pejlestationerne. I verdenskrige har man i hvert fald forsøgt at gribe til denne udvej. Ved Kanalkysten står pejlestationer i den nuværende krig til rådighed med tilstrækkelig sigtevidde pga. kystens naturlige udformning.
For Batteri Hanstholm II er kravet om at hæve pejlestationerne derfor i særlig grad bydende nødvendig, da erfaringerne viser, at der ved sommerlig vejr i ca. 30% af tiden er særlig god sigtbarhed. Det også vigtigt, at det fremskyndes, da Batteri Hansthom II jo har til opgave at dække og kunne beskyde den sydlige indgang til Skagerrak. Netop ude på de store afstande, som ikke kan nås med de nuværende pejlestationer, udspiller der sig fjendtlig skibstrafik. Og de fjendtlige stridskræfter kommer som forventelig ikke tættere på.
Ovenstående synspunkter gav anledning til et møde i Thisted den 23.1.42 med tilstedeværelse af Marbef. Dänemark og Kapitän zur See Babel som stedfortræder for A.J. Der blev detaljerne suppleret med skitser fremlagt af Kommandant im Abschnitt dänische Westküste i nærvær af kommandøren for M.A.A. 118 og batterichefen for 2./-M.A.A. 118 og gennemdrøftet. Siden er alle spørgsmål også tjekket fra den fæstnings bygnings mæssige side, hvorefter nedenstående nye forslag fremlægges.
Peilestation I skal hæves til ca. 63 m, pejlestation VI til ca. 37 m. Pejlestation II skal flyttes ca. 6000 m mod nordnordøst og have en højde på 33 m. I nærheden af batteriet skal Hanstholm Fyr indrettes som pejlestation for af sløringsmæssige grunde at undgå at opstille et skudretningstårn i batteriet. Fyrtårnet har en sigtehøjde på 66,50 m. Der har fundet møder sted med det danske marineministerium, som har gjort det muligt at benytte det til dette formål. Efter at pejlestationer er hævet, giver det billedet i overensstemmelse med tegningen (bilag 2). Den døde vinkel i synsafstanden til kim i hovedskudretningen er reduceret til en brøkdel af det hidtidige. Dermed er grænsen for langbasismetoden under hensyntagen til målhøjden inden for rækkevidden af kampladning. Skydemulighederne for batteriet bliver derved i klart vejr fuld tilfredsstillende.

02/05/1942 Artilleristisk erfaring ved anvendelse af lysgranater.
OKM meddeler: Erfaringerne fra St. Nazaire har vist, at anvendelsen af lysgranater får en ganske særlig betydning i mangel af opklarings- og forpostenheder. Under uafklarede situationer skal der gøres hensigtsmæssig brug af lysgranater til oplysning/afklaring af forstranden/kystområderne.
Kommandanten i afsnittene den danske vestkyst og Nordjylland samt M.A.A. 118 er underrettet.
18/09/1942 Fra Artilleriekommandeur H a n s t e d til Kommandant im Abschnitt Ddänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Indretning af Arko-Standes til også at virke som pejlestation for Batteri Hanstholm II.
Gennemførligheden af indretning af Arkostanden som pejlestation for Batteri Hanstholm II blev afprøvet. Herefter kan følgende fastslås:
Kommandotranmissionen volder ingen problemer, da de eksisterende ledninger med få midler kan udbygges, så ildledelse fra Arkostanden er mulig.
Da Batteri Hanstholm II i øjeblikket er udrustet med et Langbasisklein-apparat, behøver Arkostanden ikke at blive udrustet med Au-Au-Gerät, E.A.-Uhr, E.U.- og S.V.-Anzeiger og Windscheibe. I stedet for basis skudretning for Leitstand bliver basisskudretning for Arkostand indtastet i L.B.K.-Gerät'et, så retningen Arkostand-mål vises ved B.Ü på Kleingerät'et. Der kan på den måde gennemføres en normal skudretnings-procedure eller opslagsmålings-procedure med vinkelforbedring.
På den måde foregår en korrekt ildledelse af Batteri Hanstholm II, når batteriets hovedildleder ingen sigtefelt har, eller ildlederen med retningsmidlerne er faldet ud.
De i afs. 2 nævnte mindre ændringer i ildledelsen er hermed nævnt.
Dr. Crüger
18/09/1942 videresender Kommandant im Abschnitt dänische Westküste en afskrift af denne skrivelse til Marinebefehlshaber Dänemark.
20/02/1943

Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste til Admiral Dänemark.
Til orientering for Artillerikommandeur Hansted.
Vedr.: Z.B.-metoden Batteri Hanstholm II.
Ved skydeøvelsen med M.A.A. 118 i 1942 blev det vist, at en godt ledet mål-observations-skydning er mulig og giver et resultat ved en fredsmæssig skydeopgave. De tekniske forberedelser ved en sådan skydning giver imidlertid så store problemer, at der anmodes om at overveje, om der ikke helt kan afstås fra denne metode.
Samtlige flymæssige forudsætninger for en krigsmæssig indsats med denne metode mangler i Hansted. Den nærmeste flyveplads er Aalborg, 120 km væk. Skulle der tilfældigvis være en Z.B.-maskine til rådighed, må der først køres en M.A. officer med Z.B. uddannelse i P.K.W. fra Hansted til Aalborg. Z.B. maskinens start er altså i heldigste fald først mulig efter 2 timer.
Nødvendig jagerbeskyttelse for Z.B. flyet står sandsynligvis ikke til rådighed. Uden beskyttelse vil det ikke være i stand til at observere mod et lønnende mål. Det ser ud til, at der kræves mindst tre jagere, for at give observatøren den nødvendige sikkerhed, der giver brugbare observationer om fjende og nedslag.
Rundt om Hansted ligger 3 radiopejlestationer med 9 soldater, der indtil nu på ingen måde er blevet udnyttet. En tilstrækkelig fagmæssig pasning af anlæggene støder pga. benzin-knapheden på stadig større problemer, så der i løbet af kort tid er fare for, at disse anlæg ikke er krigs-brugbare, ligesom en øvelsesmæssig afprøvning ikke er mulig pga. mangel på øvelsesfly over havet.
Uden tilstrækkelig øvelsesmæssig indsats, og uden stadig eftersyn, kan der sættes spørgsmålstegn ved den taktiske værdi af radiopejlestationerne. Det foreslås derfor, om den nuværende personelsituation kan bære at have de 9 soldater indsat på denne måde. Ved hovedildlederen ved Batteri Hanstholm II kunne der i stedet lukkes et hul i ildledelsen til bekæmpelse af landmål.
Pga. af alle de ovennævnte problemer - manglen på de flymæssige forudsætninger for Z.B. skydning - burde Z.B.-metoden slettes af undervisningsplanen for kystartilleri-uddannelses-afdelingen.
Af alle disse grunde bedes der om at overveje, om Z.B.-metoden skal bibeholdes ved Batteri Hanstholm II. I betragtning af de kort forestående forårs-skydeøvelser 1943, anmodes der omgående om en afgørelse.

28/02/1943

Fra Admiral Dänemark til Kommando der Marinestation der Nordsee, Wilhelmshafen.
Til orientering for: Insp. der Marineartillerie, Swinemünde og Kommandant im Abschnitt dän. Westk., Esbjerg.
Vedr.: Z.B. skydning Hanstholm II.
Vedlagt fremsendes afskrift af K.i.A. dän. West. G 1317/43/I v. 20.2.43 med anmodning om at blive taget til efterretning.
K.i.A. har tiltrådt sagen.
Gennemførelsen af Z.B. skydning ved Hanstholm II den 17.6.42 var den egentlige årsag til at eftertænke, hvor tilfældigt et Z.B.-fly kunne stilles.
Forsøg på efterfølgende at gennemføre Z.B. øvelsesflyvninger mislykkedes trods en indsats af stedfortræder ved Ergänzungs Nahaufklärungs Gruppe Böberitz, Lt. Deikart, som var her der 29.6 i pga. gennemførelse af Z.B. øvelsesflyvning.
Admiral Dänemark er indforstået med opløsningen af de tre radiopejlestationer, da soldaterne kan gøre nytte ved at indsættes ved betjeningen af målkvadrattavlen, Planzeigers og kortene for spærre-ild-punkter på land.
40/70 Watt kan så indsættes som Verkehrsgerät i Funkkreis grün.

24/03/1943

Z.B.-skydning (Aktennotitz)
A) Uddannelse:
1A) I det tunge Batteri Hanstholm II er der ingen officerer med Z.B.-lederuddannelse.
(Batterichefen ved 1./M.A.A. 118, Oblt. Weselmann, har uddannelse som Z.B.-leder, men han må være i sit eget batteri, hvis det bliver alvor.)
2A) Uddannelse af radiopejlere, radiopersonellet i ildlederen og Z.B.’ere kunne ikke øves inden for det næste år, da der ikke stod et fly til rådighed.
3A) Træningen [Einspielung] af piloter for Z.B. må ske løbende. Altså ingen udskiftning i flybesætningen.
B) Radioeftersyn af radiopejlestationerne og opstilling af radiopejlepersonel:
1B) Radiopejlevogn I, II og III (Lildstrand, Febbersted og Klitmøller) må efterses på ny. (Første radioeftersyn var den 23.-26. juni 1941 ved hr. stabs-ingenør Steinbrück fra N.V.K. Kiel; sidste afprøvning før skydning den 14.-15. juni 1942.)
Ifbm. ny radioafprøvning er det nødvendigt at stille et fly i mindst 3 dage.
(N.V.K. Kiel må ansøge!)
2B) Uddannet personel forefindes ikke.
En del af besætningen ved radiopejlevognene består kun af artillerister som vagtmandskab.
C) Træning:
For præcist samspil mellem ildleder (radiopersonel og betjeningspersonel ved Z.B.-anlæggene) - radiopejlevogn (pejler, B.Ü. og tabelberegner) - fly (observatør og pilot) anses daglange ildledelser for nødvendige. Varighed mindst 4 uger (altså skal der stilles et fly i mindst 5 uger, når der skal indregnes dårligt vejr, luftalarm, startforbud osv.) Jagerbeskyttelse!
D) Flytype:
a) Arado 196 har indtil nu vist sig som et egnet observationsfly.

Fordele:
Vandflyver og dermed nærliggende start- og landingsplads Thisted - Fuld udsyn til siderne for observatøren - tilstrækkelig hastighed og manøvredygtighed - gode betjeningsmuligheder for observatøren (2 mands besætning) af F.T.-anlægget - M.G. Stand bagi til betjening af observatøren.
Ulemper: Tiefdecker. Derved kan en eller flere salver undgå observationen og registrering, da de kan være skjult under vingerne.
b) He 111 (fløjet ved sidste Z.B. skydning 1942):

Fordele: Høj hastighed, kabine med fuld sigt.
Ulemper: Landmaskine (nærmeste landingsplads Aalborg Øst, ca. 120 km fra Hansted); F.T.-anlægget kan ikke betjenes af observatøren, da det er bygget ind i enden af skroget på maskinen. Derved forsinkes formidlingen af kommandoer. Observatørens observationer går først gennem strubemikrofon på radiomanden og derfra til personellet på jorden. Derved opståede talefejl og misforståelser giver lang tid mellem skudsalverne og derved forsinkelser i Z.B. skydningen (hvilket også viste sig ved den sidste Z.B. øvelsesskydning beskrevet i bemærkningerne i Z.B. Akt. G 32 S. 156!)
Forbedringer: Forbindelse med en tastedel fra radioapparatet til observatøren. (Apparatbetjeningen, trimning, overvågelse af lydstyrke osv. skal fortsat foretages af radiomanden om bord.) Forudsætningen er også her et godt samarbejde mellem observatør og radiomand.
E) Indsats i alvorlige (realistiske) situationer:
I) Flyveplads.
a) Den mest egnede er vandflyvepladsen Seefliegerhorst Thisted, da den ligger i umiddelbar nærhed (20 km). En vandflyver Ar 196 måtte så til stadighed stå i beredskab her.
b) Den nærmeste landflyveplads er Aalborg Øst (ca. 120 km). Indsats med He 111. Afstanden til Hansted er for stor. (2 timers tur frem og ½ times anflyvning med afstemning, forberedelser osv.: tager altså så lang tid, at det truer en rettidig indsats.) Observatøren måtte til stadighed være stationeret i Aalborg, hvilket personelsituationen ikke kan bære.
II) Jagerbeskyttelse: må i begge tilfælde stilles fra Aalborg, og under alle omstændighede mindst 3 jagerfly.
III) Egenbeskyttelse ved M.G. om bord: Forsvar mod fjendtlige fly med et M.G. 15 (observatørene har uddannelsen) kan der blive brug for. Derved sker der udfald i observationerne. En Z.B. skydning vil derfor være umulig under varigheden af et fjendtligt flyangreb.
F) Bemærkninger:
Umiddelbart kan der ikke ses bort fra målobservation med et fly for udnyttelse af den yderste rækkevidde af det tunge batteri. Men alle de anførte punkter må opfyldes.
Øvelse i observation fra fly kan også bringes i forbindelse med opklaringsmaskiner, som regelmæssigt flyver over indsatsområdet. Z.B. kræver yderligere uddannelse hos afklaringstjenesten efter krav fra Luftwaffe og stadig indsats ved at flyve med.
Samtidig er det muligt tillige at foretage observationer og afstandsvurderinger ved mål-opklarings-flyvninger for Flak.
En Z.B. ildledelse kan ikke foregå hele tiden, da opgaven først og fremmest en en anden, og da radiokommandoerne ved mål-opklarings-flyvninger for Flak sker til F.Ta (Signaltafel für die Flak) og ved Z.B. skydninger til Arta (Artillerie-Funktafel).

25/03/1943

Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste til Admiral Dänemark.
Vedr.: Z.B.-skydning.
Det er tidligere blev ansøgt om at overveje, om ikke udrustningen til Z.B. metoden ved Batteri Hanstholm II kunne afgives. Samtidig blev de indsatsmæssige problemer fremlagt.
Ansøgningen fra Dem blev sendt videre til Nord med anbefaling.
Trods det blev der til den forestående kaliberskydning med Batteri Hanstholm II til maj 1943 af Dem [Adm. Dän.] befalet (Det oprindelige ord i teksten er ’beantragt’. Dette er rettet i margin til ’befohlen’.) at stille øvelsesammunition til to salver til rådighed til gennemførelse af en Z.B. skydning. Befalingen er ved at blive effektueret. På grundlag af denne befaling er vi gået i gang med at foretage de nødvendige skridt til, med en forberedelsestid på 3 uger at bestille et fly. Det meddeles også, at alt efter mulighederne ønskes en Arado-maskine. (Den He 111, der var stillet til rådighed sidste år, har ganske vist fordelen ved højere hastighed og fuldt udsyn fra kabinen; den har imidlertid den ulempe, at knapperne ved Ft. anlægget ikke kan betjenes direkte af observatøren, fordi Ft. anlægget er indbygget i maskinens skrog. derved opstår en generende forsinkelse i formidlingen af kommandoer. Observatørens observationer må først gennem en strubemikrofon gives videre til radiomanden om bord, hvorved der opstår misforståelser og store mellemrum mellem salverne.) - Det synes med den nuværende krigssituation absolut nødvendigt desuden at kræve jagerbeskyttelse. - Det synes desuden uundgåeligt at kræve en redningsbåd. (Arado er en vandflyver, He 111 er et landfly.) En egenbeskyttelse med M.G. om bord til forsvar mod fjendtlige fly med et M.G. 15 vil kunne forekomme, men det vil sætte spørgsmålstegn ved hele skydningen.
Der ansøges hermed desuden om, at De hos M.V.K. Kiel udvirker et nyt radioeftersyn af radiopejlevognene ved Batteri Hanstholm II. (Den første gennemgang af radioudstyret fandt sted den 23. - 26.6.41, den sidste efterprøvning den 14. - 15.6.42.)
Under inspektionen ved Adm. Dän. den 24.3.43 kom de problemer, en sådan skydning vil volde, igen på tale,. Rent kommandomæssigt skal vi derfor på ny henvise til de i ’Vorgang I’ beskrevne problemer.
Batteri Hanstholm II har pt. ingen uddannede ledende officerer til Z.B.-metoden.
Radiopejlerne har ikke trænet det sidste år.
Samspillet mellem pilot og observatør virker måske under selve skydeøvelsen, men går derefter igen tabt. Det samme gælder for samspillet mellem fly og beregnerrum.

Der bedes derfor om at overveje, om den udstedte befaling skal fastholdes. En Z.B. skydning i den beskrevne form vil efter vores mening kun fremstille en enkeltstående øvelse, som er meget bekostelig af forberede. Z.B. skydning passer ikke til krigserfaringerne og de stedlige forhold ved Batteri Hanstholm II.
Es wird h.W. auf der K.A.L. kaum noch gelehrt, uanset den også er egnet til at udnytte det tunge batteris lange rækkevidde.

Med henblik på de snart forestående skydninger anmodes der om, at der omgående træffes beslutning.

25/05/1943 I krigsdagbogen er noteret, at iflg. nylig beslutning fra OKM skal fremgangsmåden ved Z.B.-skydninger fastholdes i fremtiden.
04/04/1944 Batteriet er uden observationsfly. Da søflyver eskadrille Aalborg er overflyttet til Norge, og målobservations-officererne udkommanderede, er Batterie Hanstholm II uden flyobservatører og observationsfly.
Generalen for Luftwaffe er bedt om at stille hurtige observationsfly i beredskab i Aalborg, for at kunne udnytte den langtrækkende virkning af Batterie Hanstholm II.
MOK Nord er bedt om at trække udkommanderingen af observationsofficererne tilbage.
06/04/1944 I Kriegstagebuch des Admiral Dänemark er noteret:
Generalen for Luftwaffe har svaret, at hverken nu eller i tilfælde af "D.G.N." vil der kunne stilles et fly med en uddannet besætning til rådighed. Han foreslår indsat en af marinens kæde-ballon-delinger. (fastforankret ballon).
Jeg har derfor bedt MOK Ost, over OKM ved Ob.d.L. at udvirke, at der for Hanstholm II bliver stillet et hurtigt observationsfly til rådighed i øvelsesøjemed og i tilfælde af kamp.
Wurmbach
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye